Udover lejen af porten, betales der et depositum på kr. 400, som du
får tilbage når porten leveres retur.
Betalingen kan klares kontant, eller ved hjælp af MobilePay til tlf.
51844767
Traditionen bag
Natten inden bryllupsdagen opsætter børn, familie og venner til brudeparret en æresport foran deres hjem. En æresport består af et skelet, hvorpå der bindes frisk gran samt blomster, hvis det er i sæson kan andre grene med grønne blade bruges. I midten placeres et blåt skjold med parrets navne på. Man benytter det primært til bryllupsdage. Alt efter antallet af år siden brylluppet har bryllupsdagen sit eget navn. Nogle bryllupsdage har særlige traditioner for fejring - heriblandt sølvbryllup og guldbryllup. De fleste arrangerer også et orkester, og når de begynder at spille, kommer det “overraskede” brudepar frem i døråbningen. Der synges et par sange, heriblandt som regel “I østen stiger solen op” og “Det er så yndigt at følges ad”. Efter sangene er sunget færdigt, inviteres de fremmødte indenfor til morgenbord. Eftersom gæsterne i princippet ikke er inviteret til morgenkaffe af brudeparret, men af parrets familie, skal de ikke have gaver med. Det er normalt, at morgenbordet varer nogle timer, da nogle af gæsterne skal måske også videre på arbejde. Det er også god skik ikke at blive hængende hele dagen, fordi parret som regel skal holde stor fest om aftenen eller en anden dag, hvor gæsterne bliver inviteret. De af gæsterne, der er inviteret med om aftenen, tager parrets gave med dér. I gamle dage, skulle gaverne helst være lavet af sølv til sølvbryllupper og af guld til guldbryllupper ovs. Det kunne f.eks. være bestik, lysestager og fade. I dag behøver gaverne ikke være af sølv og lignende, dog skal de stadig være luksuriøse.