Bryllup, mærkedage, årsdage.
Glæd familien, venner eller naboen med en æresport.

Traditionen bag

Natten inden bryllupsdagen opsætter børn, familie og venner til brudeparret en æresport foran deres hjem. En æresport består af et skelet, hvorpå der bindes frisk gran samt blomster, hvis det er i sæson kan andre grene med grønne blade bruges. I midten placeres et blåt skjold med parrets navne på. Man benytter det primært til bryllupsdage. Alt efter antallet af år siden brylluppet har bryllupsdagen sit eget navn. Nogle bryllupsdage har særlige traditioner for fejring - heriblandt sølvbryllup og guldbryllup. De fleste arrangerer også et orkester, og når de begynder at spille, kommer det “overraskede” brudepar frem i døråbningen. Der synges et par sange, heriblandt som regel “I østen stiger solen op” og “Det er så yndigt at følges ad”. Efter sangene er sunget færdigt, inviteres de fremmødte indenfor til morgenbord. Eftersom gæsterne i princippet ikke er inviteret til morgenkaffe af brudeparret, men af parrets familie, skal de ikke have gaver med. Det er normalt, at morgenbordet varer nogle timer, da nogle af gæsterne skal måske også videre på arbejde. Det er også god skik ikke at blive hængende hele dagen, fordi parret som regel skal holde stor fest om aftenen eller en anden dag, hvor gæsterne bliver inviteret. De af gæsterne, der er inviteret med om aftenen, tager parrets gave med dér. I gamle dage, skulle gaverne helst være lavet af sølv til sølvbryllupper og af guld til guldbryllupper ovs. Det kunne f.eks. være bestik, lysestager og fade. I dag behøver gaverne ikke være af sølv og lignende, dog skal de stadig være luksuriøse.

Bestilling af æresport

Bestil portens skelet 2-3 uger inden den skal bruges. Opgiv de indvendige mål på bredde og højde af porten. Portens skelet er 3-delt og kan normalt være i en alm. personbil. Vi aftaler, hvornår port og gran afhentes. Granen klippes senest en time inden afhentning, så den er helt frisk. Du får depositum retur når porten bliver afleveret tilbage.

portræt
Leje af port, inkl. friskklippet normanngran til pynt osv. kr. 600
Bindetråd, pr. rulle kr. 30
Ekstra gran til guirlande, pr. meter:
- Normannsgran kr. 75
Normannsgran til kirkegård, julepynt eller andet, pr/5kg. kr. 150
Lån af 2 flag på 180 cm. Depositum på 400 kr. kr. 200

Udover lejen af porten, betales der et depositum på kr. 400, som du får tilbage når porten leveres retur.
Betalingen kan klares kontant, eller ved hjælp af MobilePay til tlf. 51844767

Vi har masser af eksempler på hvordan en æresport kan se ud. Kig i vores galleri for at se alle de smukke æresporte der er blevet lavet gennem årene af Æresport.dk's kunder.

Du skal selv sørge for skjoldet og blomsterne.

Der er mange forhandlere af skjolde til porten på nettet. Af forhandlere, hvor der er et bredt udvalg af skjold, pynt, og andre festartikler, kan nævnes følgende:

Har du relaterede artikler i din butik, har du muligheden for at få placeret dit link her. Send mail til: ole.andersen.oa18@gmail.com

Du betaler et depositum for selve port-skelettet. Depositummet dækker materialer brugt til skelettet. Depositum bliver betalt tilbage til dig når porten leveres retur i god stand.

Betaling kan ske ved kontant afregning ved afhentningen eller ved hjælp af MobilePay.

Vi pynter desværre ikke portene for jer, da vi holder ved traditionen tro, at det er børnene, familien og vennerne der pynter portene. Derudover er der mange individuelle måder at pynte porten på, og på den måde får portene et helt specielt udtryk. Hvordan man gør dette, er en smagssag. For inspiration, kig under galleri hvor der findes mange billeder af forskellige æresporte eller søg eksempler på nettet.

Du vil få en grundig instruktion når du afhenter porten. Instruktionen kan også findes her på siden.

Ja, selvfølgelig! Vi laver friskklippet Nordmannsgran efter ønske.

  1. Klip granen i en længde på cirka 25 - 30 cm.
  2. Start med overdelen. Bind først bindetråden oppe hvor skjoldet skal sidde.
  3. Granen lægges rundt om rammen og tråden vikles herefter uden på granen. Kom nyt gran på og tråden vikles videre indtil enden er nået.
  4. Det samme gentages på den anden siden af overdelen.
  5. Derefter siderne. Start foroven og lad granen rage op over enden så den kan bøjes ind over overdelen, når de to dele samles til sidst. - Det samme gøres på den anden side.
  6. Porten samles ved hjælp af vinkeljern.
  7. Kom fugtig køkkenrulle rundt om blomster buketterne og lav en lille skål af staniol, så du kan vande buketterne.
  8. Buketter sættes ind under tråden, så tråden både holder granen og buketterne. - Cirka 3 til 5 buketter pr. løbende meter.
  9. Det tager cirka 2 timer at lave porten som beskrevet ovenfor.
  10. Ring 8 - 14 dage efter den store dag, ang. aflevering af porten.
  11. Du får dit depositum retur når du afleverer porten.
  12. Send gerne billeder til ole.andersen.oa18@gmail.com af den færdige port så vi kan vise den frem i vores galleri.

Kontakt os via tlf på 51844767, mail på ole.andersen.oa18@gmail.com eller send en besked her.